...var polterabend for en god veninde. Vejret var heldigvis med os, så vi kunne nyde de medbragte sandwich i slotshaven.
Aftenen blev afsluttet med besøg af en sushi-kok som lærte alle os tøser, at fremstille vores egen sushi. Intet mindre end fantastisk, og så var det faktisk slet ikke svært. Der blev produceret maki-ruller, inside-out-ruller samt nigiri i stor stil. I nærmeste fremtid bliver familien og evt. et hold venner forsøgspersoner for hjemmelavet sushi. Jeg skal blot have opstøvet en god bambusmåtte og noget japansk mayonaise.
Af uransagelige årsager har jeg altid vågnet tidligt efter en tur i byen, hvilket jeg naturligvis også gjorde i søndags efter cirka 5 times søvn. Jeg skal hilse og sige at 5 timers søvn er altså i underkanten, når man for længst har vænnet sig til at trunten sover hele natten. Derfor lokkede sengen sidst på eftermiddagen, hvor jeg snuppede halvanden time på skjoldet.
Mandag var havedag for mit vedkommende. Terassen bliver nødt til, at være indbydende når de nye havemøbler kommer. Jeg elsker helligdage (på en ugedag, mandag-fredag) = en ekstra fridag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar