tirsdag den 30. november 2010

Lilla jul - kalenderlys x 2

Jeg tyvstartede allerede i går aftes med lidt lilla og lavede en mistelten-krans med lilla bånd og sløjfe til vinduet.

Egentlig ved jeg ikke helt hvad jeg synes om den lilla julepynt, som skød frem de fleste steder allerede sidste år. Jeg kan godt lide lilla, men for mig hører den mere til, til påske sammen med gul. Men jeg skulle prøve noget nyt i år, og fik bikset et kalenderlys sammen med lilla toner.

Det røde kalenderlys har Silje lavet i dagplejen. Det har allerede fået plads på spisebordet og skulle naturligvis tændes under aftensmaden (mit kalenderlys er henvist til... ja det ved jeg ikke endnu, vinduet i køkkenet måske).

Adventskrans er noget helt andet - der er jeg ikke kommet til selvom vi har anden søndag i advent på søndag... (pinligt!) Materialerne er købt, og fundet frem af gemmerne, men det er også dét.

Jeg har vundet!

sådan en her:
Logitech Squeezebox radio, og så endda helt uden at vide jeg havde vundet!

Jeg tror faktisk den skal stå på køkkenbordet, så der kan danses rundt i køkkenet under madlavningen...

mandag den 29. november 2010

Sne- og søndagshygge

Søndagen bød på ægte weekendhygge - morgenen startede med hjemmebagte boller, derefter en tur ud i sneen med Silje på kælk.

tirsdag den 23. november 2010

Give away - babyhjem og julet hårbøjle

Jeg må også med på give away vognen - så her kommer min allerførste give away!

1. præmie: unisex babyhjelm syet i chokoladebrun fløjl og vintage stof i orange og brændt violet, str 6 mdr. Kant og bindebånd er i også i brun fløjl for at gøre hjelmen så blød som muligt.

2. præmie: sort satin hårbøjle med påsyet rødternet julestjerne, str voksen - men et større barn vil også sagtens kunne bruge den.


Vil du være med?
1 lod = kommentar
2 lodder = kommentar + fast læser
3 lodder = kommentar + fast læser + link på din egen blog.

Vinderne udtrækkes den 10. december.

WE:DO:WOOD - jeg vil SÅ gerne vinde

Jeg vil så gerne vinde Marapytta's fine stol (eller det vil faktisk sige hendes mand's), som hun udlodder i en fantastisk give away.

Min lille älskling er tilsyneladende tænkende indrettet, som sin mor, kreativ leg som tegning, perler m.m. hitter i stor stil. Lilly stolen indbyder til kreativitet, og jeg er sikker på at den vil passe perfekt på Silje's værelse. Hun er så dygtig finmotorisk i en alder af bare 2 år - så liiidt stolt bliver man naturligvis, når andre siger hun allerede nu slægter sin mor på, og tænker kreativt og anderledes (om det så er godt eller skidt kan jo vurderes...).
Hvis du ikke allerede deltager kan du stadig nå det, den heldige vinder udtrækkes nemlig 1. december - skynd dig ind omkring Marapytta!

Jeg har set og følt på stolen live, og må indrømme at den er intet mindre end lækker! Et andet plus, er at WE:DO:WOOD også har tænkt bæredygtighed, og minimal brug af giftige stoffer under fremstillingen af deres produkter ind i deres koncept.

torsdag den 11. november 2010

Bismarck stribede prikker

Faktisk blev jeg lidt vild med kombien af det stribede ydre og det prikkede indre - helt simpelt bare rødt og hvidt. Desværre kan man jo ikke se foret når bukserne er på... (mindre detalje). Aftenens kreative indslag og afslapning blev et par bismarck stribede (måske jule-) bukser:

De røde mælkedrenge striber er et gammelt køb af en større blandet mængde fra Stof og Stil. Egentlig var det tiltænkt et par overalls, men endte ud som bukser med klap.
Mønsteret har jeg fået via Mia, tak! Dejligt at sy noget andet end det sædvanlige.

tirsdag den 2. november 2010

Mit yndligsrum

...herhjemme er (komisk nok) vores gæstetoilet. Ikke mindst fik jeg min vilje trumfet igennem med små matte glasmosaikker på gulvet, som er så fantastiske at røre ved, og den sort bejsede askeplade over toilettet. Kæresten min var absolut ikke hoked på ideen med det sort/hvide og meget stramt udseende gæstetoilet. Men jeg ved, at han efterfølgende synes godt om mine ideer selvom han ikke var enig da valgene skulle tages.












Jeg ikke mindre end ELSKER det rum! Flere gange har jeg joket med at ligge mig derud og sove, fordi jeg synes det er et fantastisk lille rum.

Rummet er under 2 kvm (vist 1,8 hvis jeg husker rigtigt fra plantegningen). Tidligere stod toilettet lige inden for døren, der hvor håndvask og skab er nu, og den sparsomme plads var dermed udnyttet virkelig dårligt efter min mening.

N.B. I øvrigt er heller ikke helt nemt at fotografere et så lille rum (uden at min ikke særligt lille popo rammer det ene eller det andet i passende højde). Billederne er cirka et halvt år gamle, hvilket afslørres af den lille mus som render rundt på et af billederne og nærmest står på tæer for at komme med på billederne.