Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

mandag den 23. september 2013

Madplan

Gid jeg var en af dem der huskede at lave madplan hver uge, det er jeg bare ikke.

Herhjemme spiser vi langt mere varieret når jeg har lavet madplan - dvs at der går længere tid før vi igen får pasta med kødsovs (som er en af børnenes favoritter).

Nu har jeg taget projektet op igen, så må vi se hvor mange uger det holder denne gang. 

Hvad spiser i til aftensmad? Kom gerne med dit bedste tip

tirsdag den 22. januar 2013

Frozen food

Når tiden er knap i vores lille familie, laver jeg aftensmad som ikke kræver det store snitteri og holden øje - en 4-5 faste retter, herunder klassikeren pasta bolognese.

Når tiden er virkelig knap har jeg fået øjnene op for Urtekrams pizzaer. De er absolut en anbefaling værd. Det her er favoritten:

lørdag den 14. januar 2012

Favorit lasagne

Overskriften lyder som noget fra Jensens Bøfhus, men det er det dog ikke. Jeg fik for 3 år siden et gratis eksemplar af Tøsekogebogen, da den var netop var udkommet.

Tøsekogebogen henvender sig som udgangspunkt til dem som ikke færdes så ofte i køkkenet. Men selvom jeg ikke er helt på udebane i et køkken, er jeg ret glad for mit eksemplar, ikke mindst pga. opskriften på kyllingelasagnen som er god og spicy.

Der indgår en masse grillede grøntsager, og måske er det dem der gør denne version bedre end den traditionelle.

Jeg har desværre ikke et billede af det færdige resultat, da lasagnen pt står og hygger sig i ovenen.

mandag den 26. september 2011

Sunday dinner

Jeg følte mig ret så overskudsagtig (uden at være det) søndag aften under aftensmaden. Jeg har været alene hjemme med de små i weekenden, og dage som "alene-mor" efterlader et minimum af tid til tilberedning af aftensmad. Alligevel fik jeg fremtryllet et anstændigt måltid til Silje og jeg, og så enda med minimum af tidsforbrug.

Bagte rødder, og svinemørbrad med grøn pesto. (Og ja, pestoen var direkte fra glas)

P.S. Brun sovs kan jeg ikke lave, den er enten tynd eller klumpet - søndagens version betegnes vist som sauce og ikke sovs.

lørdag den 6. august 2011

Grillede nektariner med creme fraise og hindbær

Er en anbefaling værd en lun sommmeraften hvor grillen alligevel har været i brug.

fredag den 8. juli 2011

Ugens madplan

Denne uges madplan har set sådan ud:

Mandag: Rester fra vores 2 x 30 års fødselsdag (urtemarineret kyllingefilet, melon-jordbær salat og kartoffelsalat)
Tirsdag: Kalvekødboller i tomatsovs
Onsdag: Boller i karry med ris og kogte gulerødder
Torsdag: Lakselasagne
Fredag: Pirogger med krydret kyllingefyld og bagte grøntsager
Lørdag: Grillmad - dessert :grillede ferskner med vanillie sirup og hindbær fra haven
Søndag: Hjemmelavet burger

Det har været "nem mad" uge fordi jeg har været "enlig mor" (kæresten har arbejdet eftermiddag og er derfor først hjemme klokken 23.00). = begrænset tid i køkkenet.

I morgen og søndag holder vi weekend, kæresten er hjemme - jeg tror vi tager en afslapnings weekend...

Opskriften på lakselasagnen kommer på bloggen en af de kommende dage - den smager fantastisk og ret så nem at lave.

God weekend!

mandag den 27. juni 2011

Smagen af sommer på glas

Et overskud af jordbær fra haven blev forvandlet til 3 lækre glas marmelade.

















Har du ikke jordbær i haven, så af-sti-af-sted til nærmeste pluk-selv gård. Den hjemmelavede marmelade smager så meget bedre end de færdige fra supermarkedet. Hvis du ikke har mod på kombinationen geleringspulver og sukker kan jeg anbefale syltesukker - det har jeg prøvet i år, alt du skal tilsætte er bær/frugt og en smule vand.

mandag den 7. marts 2011

Tomatsuppe













1 gulerod
1 ds flåede tomater
1 porre
1 lille løg
lidt margarine eller olie
1 lille ds tomatpure
1 laurbærblad
½ tsk tørret timian eller lidt frisk timian hvis årstiden er til det
salt og peber
5 dl boullion (vand plus en boullionterning)
2½ dl mælk
cirka 50 g små suppehorn/pasta

Rens grøntsagerne og snit dem i små stykker. Svits løg, porre og gulerod et par minutter, tilsæt herefter de flåede tomater og lad dem svitse med et par minutter.

Hæld boullion, mælk, tomatpure, timian og laurbærblad ved. Lad suppen koge i cirka 20 minutter. Lad suppen afkøle den lidt, tag laurbærbladet op, blend derefter suppen - evt. med en stavblender direkte i gryden, men husk suppen er varm. Kog suppen op og smag til med salt og peber. Tilsæt kogt pasta, og servér suppen med groft brød eller focaccia.
Det færdige resultat


torsdag den 27. januar 2011

Vintermad/børnemad

Her til aften stod menuen på rodfrugtmos med millionbøf - hormonella her, trængte lige præcis i dag til rodfrugtmos af kartofler, pastiankker og gulerødder. Silje er heldigvis vild med det, og skovler det i sig - generelt spiser hun bare alt.
I morgen står den på besøg hos jordemoderen - jeg er lidt spændt på at høre hvad den, snart ikke så, lille spunk mon vejer.