Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

onsdag den 31. juli 2013

Solbær

Hvad gør i med alle jeres solbær? Jeg har plukket og ribbet knap 2 kilo, og samme mængde sidder pt tilbage på busken.

Jeg plejer udelukkende at bruge vores solbær til marmelade, og så er jeg tør for ideer ud over saft.

søndag den 30. maj 2010

Store bagedag

Silje's middagslur blev brugt fornuftigt, bl.a. til at luge urtehaven mellem jordbærrene, hvilket også var svært tiltrængt. Derudover blev det lidt bagning. Brød med havregryn, hørfrø og solsikke til eftermiddagsmaden (fantastisk opskrift som man kan variere efter indholdet i skabene), knækbrød og rabarberkage.

tirsdag den 25. maj 2010

Weekendens festlige indlæg

...var polterabend for en god veninde. Vejret var heldigvis med os, så vi kunne nyde de medbragte sandwich i slotshaven.

Aftenen blev afsluttet med besøg af en sushi-kok som lærte alle os tøser, at fremstille vores egen sushi. Intet mindre end fantastisk, og så var det faktisk slet ikke svært. Der blev produceret maki-ruller, inside-out-ruller samt nigiri i stor stil. I nærmeste fremtid bliver familien og evt. et hold venner forsøgspersoner for hjemmelavet sushi. Jeg skal blot have opstøvet en god bambusmåtte og noget japansk mayonaise.













Af uransagelige årsager har jeg altid vågnet tidligt efter en tur i byen, hvilket jeg naturligvis også gjorde i søndags efter cirka 5 times søvn. Jeg skal hilse og sige at 5 timers søvn er altså i underkanten, når man for længst har vænnet sig til at trunten sover hele natten. Derfor lokkede sengen sidst på eftermiddagen, hvor jeg snuppede halvanden time på skjoldet.

Mandag var havedag for mit vedkommende. Terassen bliver nødt til, at være indbydende når de nye havemøbler kommer. Jeg elsker helligdage (på en ugedag, mandag-fredag) = en ekstra fridag!

fredag den 21. maj 2010

Impulskøb

...kan ind imellem være u-undgåeligt (i hvert fald for mig). I går var ingen undtagelse. Jeg skulle egentlig bare ud forbi et lagersalg, for at se om jeg kunnne lokalisere en kjole, som jeg skal have på til bryllup. Der var annonceret en masse lækre mærker bl.a. Muus, Snob, Inwear mfl. - måske kom jeg for sent, der var i hvert fald ikke noget der fangede min interesse, og dog....














I stedet kom vi hjem med dette nye lækre havebord og otte stole fra serien Easy i hvid, fra det Italienske firma Fast SPA. Samme firma har også lavet den meget populære Forrest stol - jeg overvejede et kort øjeblik at købe 2 styks, da de lilla var til halv pris! (det kan nåes endnu hvis jeg fortryder...). Vores havebord led den grumme skæbne, sidste år at blive 3-benet. Så reelt tæller det vel ikke som impuls køb når det er noget man mangler?!

Nu glæder jeg mig bare til de bliver leveret i næste uge, så vi kan nyde sommeren på terassen.

søndag den 25. april 2010

Weekendens syslerier

Weekenden har stået på syslerier af blandet håndværksmæssig salgs. Bl.a. har vi bygget sandkasse til Silje, dvs. personligt har jeg nok ikke bygget og skruet så meget - men været med det har jeg, til at holde, grave, oliere og ikke mindst nøje udvælge placeringen. Silje har tullet rundt i haven, plukket blomster og rigtig hygget sig i det dejlige vejr. (Silje kan måske forveksles med den dreng på nedenstående fotos - min farmors søster har været så sød at strikke to lækre uldbluser til Silje. Hun har dog primært drenge oldebørn og har derfor strikket bl.a. denne i blå - som jeg har tilladt mig at pimpe med lilla blomsterknapper for at gøre den lidt tøset).


















Silje's 22'er sommerbluse fik stofbetrukket pynteknap. Samtidig fik jeg sorteret og ordnet mit lille udvalg af knapper så det nu synes overskueligt. Jeg venter stadig i spænding på de bestilte navnemærker, så jeg kan gå amok ved symaskinen...

Efter længere tid overvejelse om farve, fik jeg også færdiggjort låget på min æske til sytråd og kantbånd. Jeg tror dog at jeg har fortrudt. Låget skulle vist også bare have været i røde nuancer... men så må det bare ny omgang papir fra Rie Elise Larsen en af de nærmeste dage.










Eftermiddagen endte med double chokolate muffins (Mmm!) og picnic-hygge i haven, med udsigt til den nybyggede, men indtil videre sandtomme (sand)kasse.

torsdag den 15. april 2010

Kender i det?

Man gider ikke være på arbejde, solen skinner og man kan finde på mindst tusind andre ting at foretage sig. Sådan en dag har jeg i dag (...ja, igen i dag). Symaskinen derhjemme lokker, det samme gør haven og ikke mindst solen.

Jeg mangler at klippe de tørre stilke af silkepæonerne - det er min absolutte favoritblomst. Jeg må nok også hellere til at få styr på hindbærrene og jordbærene. Jeg glæder mig til, at jeg sammen med Silje skal gå og spise bær direkte fra buskene/planterne. Vi tyvstartede lidt sidste år, men i år kan hun rigtig selv være med for første gang - og jeg glæder mig!