Man gider ikke være på arbejde, solen skinner og man kan finde på mindst tusind andre ting at foretage sig. Sådan en dag har jeg i dag (...ja, igen i dag). Symaskinen derhjemme lokker, det samme gør haven og ikke mindst solen.
Jeg mangler at klippe de tørre stilke af silkepæonerne - det er min absolutte favoritblomst. Jeg må nok også hellere til at få styr på hindbærrene og jordbærene. Jeg glæder mig til, at jeg sammen med Silje skal gå og spise bær direkte fra buskene/planterne. Vi tyvstartede lidt sidste år, men i år kan hun rigtig selv være med for første gang - og jeg glæder mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar