onsdag den 29. februar 2012

Favorites - lille pige

De sidste par aftner har jeg googlet inspiration til sommertøj til pigerne (og købt lidt af det...). Her er lidt af det jeg har fundet til larven - nu ventes der bare på bedre temperaturer.
Stor pige favoritterne flashes en af de nærmeste dage.

fredag den 24. februar 2012

Fødselsdagsbarn

1 år, hvor blev tiden af? Det føles som i går at familien gik fra 3 til 4.

#1 - flødeskum godkendt
#2 - små syndige chokoladehapsere
#3 - lille fin blomster heldragt fra H&M (vi bliver nødt til at have flere, hvis de findes i flere farver)

Det blev en feberramt første fødselsdag, men hun klarede det fint min lille larve.

onsdag den 22. februar 2012

Header til Karina

Karina vandt min give away i sidste måned, og har nu endelig fået sin nye header. Karina både strikker og syer, og jeg ville gerne gengive alle hendes glade farver og samtig have historien med om hvorfor hun hedder Viggehønen. Det kom til at se sådan ud:

mandag den 20. februar 2012

Overskud

Vi har overskud herhjemme, og ikke på den gode måde - men overskud af ting med opkast! Vaskemaskinen snurrer med anden vask, og en ny bunke ligger klar til når maskinen er færdig.

Jeg skåner jer for billeder - det er nok bedst med et indlæg uden, lige i det her tilfælde...

Posted by my iPhone

mandag den 13. februar 2012

Test kugle

Det er noget siden, at jeg så denne på en anden blog - hvilken kan jeg ikke huske lige nu, udover at den var engelsk. Men jeg huskede da heldigvis at printe skabelonen ud.

Jeg er lidt fancineret af blomster mønstret, og skal have lavet flere kugler i en farvekombi der passer ind på Ida's værelse.

mandag den 6. februar 2012

Farvekordineret spisning

Hører du også blandt dem der spiser fx en pose slik efter farveorden? Sådan har jeg det med labre laver. Jeg spiser altid de mørkebrune først, fordi de andre er grimme og sjældent stribede... Det var i hvert fald årsagen da jeg var barn, nu gør jeg det bare per automatik...
Da jeg var mindre spiste jeg også uden om de brune m & m's, fordi de var grimme og de farvede smagte meget bedre. Nogle vil mene, at de smager forskelligt afhængig af farve. Jeg kan vist ikke smage forskel, men kan bare godt lide chokolade.

torsdag den 2. februar 2012

Vinder - better late than never

Undskyld jeg glemte at trække vinderen i går som planlagt. Jeg tabte helt tråden efter aftenens Zumba lektion og børnene var lagt i seng.

Vinderen af en header er hende her.

Undervejs i processen var et lod faldet på gulvet. Måske havde det slet ikke været en del af lodtrækningen (?), og det er jo ikke fair. Så det må udløse en trøstepræmie - derfor har hende her har naturligvis også vundet en header.

Vil i begge to sende mig en mail på ablekinder@gmail.com med lidt oplysninger. Så kan vi finde frem til designet af en ny header. Jeg har bl.a. brug for oplysninger om højde og bredde på headeren (pixels x pixels), eventuelle billeder der skal indgå i headeren, gerne farve ønsker og om du bibeholder eventuel baggrund (billede eller farve) der er på din blog nu.