mandag den 24. maj 2010

Tillid

Tillid er svært at definere, hvornår har man tillid til folk og hvad skal der egentlig til at opnå tillid hos et andet menneske? Tillid har jeg bl.a. til læger. Men i dag kom jeg i tvivl (endnu en gang).

Silje klemte i onsdags sin ene tommel hos dagplejen, og hun klemte den godt hvis jeg selv skal sige det. (Jeg skåner jeg for et billede) Det skete i løbet af dagen imens dageplejeren smurte mad til de små. Om eftermiddagen og aftenen havde jeg det virkelig skidt over, at jeg ikke havde været der til at trøste da det skete - det er jo mit job som mor, at være der for hende når hun er ked. Onsdag aften er fingeren selvfølgelig rød og lidt hævet, og den ser nogenlunde lige sådan ud torsdag morgen. Fredag synes jeg den ser værre ud, der er i hvert fald ingen bedring at spore hvilket jeg synes der burde efter knap 2 døgn. Derfor tager vi omrking egen læge, som siger vi bare skal blive ved at vaske den i sæbespåner, så skal den nok blive god igen.

I dag mandag var hævelsen og rødmen faldet noget, men efter så mange dage synes jeg altså den burde være bedre. Så jeg ringer til lægevagten for at høre hvad de synes. Jeg får at vide over telefonen at de ikke kan gøre så meget, da de ikke tager røntgen i tilfælde af at den er brækket. I stedet henviser lægevagten til skadestuen, som normalt kun tager patienter ind med skader der er under 24 timer gamle. Derfor ringer vi til skadestuen som synes vi skal tage til vagtlægen, og hvis vagtlægen íkke vil tage os så skal vi komme på skadestuen alligevel...

Vi ringer i eftermiddags igen til lægevagten, som nu gerne vil se os (måske kan de se at vi har ringet tidligere i dag). Da vi kommer derop er det en sød ældre herre der kalder os ind. Han kigger hurtigt på Silje's tommel uden at røre, tomlen er stadig lidt hævet og rød og irriteret rundt langs neglen. Der er stafylokokker i, siger han med det samme. Et sted er jeg lidt lettet over, at jeg ikke bare får stemplet 'pyller-mor', men samtidig føler jeg mig som en dårlig mor, fordi jeg ikke har insisteret hårdere på at de skulle tage et kig på den lille tommel. Jeg bliver irriteret fordi vores egen læge burde have set det i fredags. Nu sidder jeg så her og synes det er tåbeligt, at jeg har så stor tillid til læger, at jeg blidt stoler på hvad de siger.

Nu håber jeg bare så inderligt, at den nye negl, når den engang vokser ud, bliver fin og ikke har taget skade af at være blevet klemt...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar