onsdag den 1. december 2010

Sovegear

Jeg bestilte for noget siden en uld sovedragt til Silje til brug i barnevognen, den er dejlig blød og vamset, helt uden at kradse!

Dragten har været længe undervejs - næsten 14 dage - nu var den endelig landet i butikken, hvilket jo er meget passende når temperaturen udenfor i morges var -7 grader (brr). Dragten findes i brun og en rosa - jeg valgte den brune, dels fordi den rosa er hæslig i mine øjne, og den brune kan også anvendes af lillebror/lillesøster til den tid, da den er kønsneutral. (Silje er overbevist om hun skal have en lillebror, og jeg frygter lidt hun bliver skuffet hvis det viser sig at være en lillesøster uden tap...) 
I dag skal dragten bestå sin prøve - jeg håber den holder trunten dejlig lun i barnevognen.

2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin :) Og der er da ihvertfald brug for den idag, hvor er det dog afsindigt kold, og vinden er også ganske frejdig idag.

    Hav en rigtig god dag
    Kh Anne

    SvarSlet
  2. Den skønne dragt bestod sin prøve, Silje var dejlig varm efter et par timers middagslur. Den kan varmt anbefales.

    SvarSlet