torsdag den 26. september 2013
mandag den 23. september 2013
Madplan
Gid jeg var en af dem der huskede at lave madplan hver uge, det er jeg bare ikke.
Herhjemme spiser vi langt mere varieret når jeg har lavet madplan - dvs at der går længere tid før vi igen får pasta med kødsovs (som er en af børnenes favoritter).
Nu har jeg taget projektet op igen, så må vi se hvor mange uger det holder denne gang.
torsdag den 5. september 2013
Aftensmad på max 15 minutter
På travle dage i børnefamilier er nem aftensmad en nødvendighed. Hvis jeg ikke selv har købt ind til dagen i forvejen ender jeg altid med panik køb i supermarkedet, og det er ofte ideforladt pga tidsnød (oftest også de samme 2-3 retter).
Efter et cafébesøg med min store datter er jeg begyndt at lave disse, lidt caféagtige ruller, og vigtigst af alt tager det max 15 minutter!
Ingredienser:
Philadelphia (den almindelige smager altså bedst, fedtprocenter eller ej)
Wraps
Røget laks
Frisk spinat eller baby leafs
Agurk i tynde skiver
Tomater i både (helst cherry tomater).
Tag en wrap og smør Philadelphia på knap halvdelen af den. Det er vigtigt at smøre helt ud til kanten, da det yderste skal fungere som lim og holde wrappen sammen. Læg herefter fyldet på som baner og undlad fyld ude på Philadelphia-kanten (de sidste 4 cm).
Rul din wrap sammen. (Din Philadelpia kant holder rullen sammen). Skær den over på skrå for en pænere servering. Vi spiser dem sammen med gulerodsstave.
P.S. De er også gode til en skovtur.
P.P.S. Hvis i ikke spiser laks, kan den skiftes ud med pesto og en kyllingerest - brug stadig en smule Philadelpia til kanten for at holde rullen sammen.
Etiketter:
Aftensmad,
børnefamilie,
familie,
frokost,
opskrifter
søndag den 4. august 2013
Barselsgave #1
Jeg er blevet Faster til en finlille pige, og havde i forvejen bestilt disse små sutsko hos owoshoes som en del af barselsgaven. Jeg syns de er fine - nu håber jeg at de nybagte forældre syns det samme.
onsdag den 31. juli 2013
Solbær
Hvad gør i med alle jeres solbær? Jeg har plukket og ribbet knap 2 kilo, og samme mængde sidder pt tilbage på busken.
onsdag den 17. juli 2013
.
Snart bliver jeg faster til en lille pige, og det skal naturligvis kaste lidt af sig - heraf lidt æblekind. Så håber jeg resultatet falder i forældrenes smag.
Abonner på:
Opslag (Atom)









