Jeg har en bluse "in the making" til Silje. Den er endnu ikke færdig - der mangler afslutning på ærmer og hals.
Jeg fik inspirationen til den asymetriske blomst hos Christina. Hun har tidligere vist en fin graviditeskjole frem på bloggen med "spaltede" blade - tidligere har jeg altid syet symetriske blomster a la den fra sommersættet, så hvorfor ikke prøve noget nyt denne gang? Tak for inspirationen.
Derudover overvejer jeg at sy et par drengebukser i tilfælde af, at det er sådan én der gemmer sig i min velvoksne mave. Hmm, men hvis nu det ikke er en lillebror vi skal have... indimellem ville det faktisk være rart (læs: nemmere!) hvis vi havde fået stillet nysgerrigheden.
torsdag den 3. februar 2011
søndag den 30. januar 2011
Min lille kunstner
Jeg elsker at Silje tilsyneladende slæger sin mor lidt på. Hun elsker at tegne, og kan få laaaang tid til at gå med det. Et utal af gange har vi diskuteret, hvor vidt farveblyanter og andet skal pakkes sammen fordi vi er på vej ud af døren, i seng eller lign.
Vandfarven fra pakkekalenderen er et hit:
Vandfarven fra pakkekalenderen er et hit:

Dyyyb koncentration - bemærk den spidsede mund :)
Kunstværket beundres - se dét flot mor!
lørdag den 29. januar 2011
Surprise!
I aften skal jeg til Surprise Party hos en god veninde - hun ved det bare ikke selv! Med mindre hun altså har lugtet lunten, og kender jeg hende ret så har hun nok fornemmet noget...
Hun er blevet færdig med sin uddannelse, som består af hård fysisk træning og almindelige skriftlige og mundtlige eksamner. Jeg tror hun trænger til lidt selvforkælelse og har derfor købt en 8 Hour Cream (måske har eksamens stress givet et enkelt gråt hår, eller endnu værre en rynke...)

Det fine gavepapir har jeg fundet i Søstrene Grene til den nette sum af 5,94 eller noget - i hvert fald under 6 kroner for en rulle.
Imens jeg har puslet rundt og pakket gave ind, sover hende her til middag i hendes modificerede seng.
Den ene tremmeside er pillet af og erstattet med en sengehest. Hvilket tilsyneladende betyder at man henter alt hvad hjertet kan begære (og sengen kan rumme!) af bamser og lign. Der sover man tilsyneladende godt - imellem 2 x Kaj, kaninen, hunden, musen og alle de andre.
torsdag den 27. januar 2011
Vintermad/børnemad
Her til aften stod menuen på rodfrugtmos med millionbøf - hormonella her, trængte lige præcis i dag til rodfrugtmos af kartofler, pastiankker og gulerødder. Silje er heldigvis vild med det, og skovler det i sig - generelt spiser hun bare alt.
I morgen står den på besøg hos jordemoderen - jeg er lidt spændt på at høre hvad den, snart ikke så, lille spunk mon vejer.
søndag den 23. januar 2011
Oprydning i gemmerne
Efter lidt oprydning i stoflageret må jeg nok erkende, at udvalget tydeligt siger pigemor og at jeg har stoffer, som jeg absolut ikke aner hvad jeg skal bruge til. Andre har en særlig plads, og jeg nænner nærmest ikke at sætte saksen i dem.
Alle stofferne er nu sorteret efter type, og de faste bommuldsstoffer har fået plads i den lille IKEA skab der rummer alt muligt andet kreativt nips. (et skab jeg i øvrigt ikke aner hvor skal være når næste familiemedlem skal have sit eget værelse...)
søndag den 16. januar 2011
Denim spencer
Jeg har længe haft et hængeparti med denne denim spencer til Silje:
Den har ligget klippet og klar, men blev ikke syet sammen da jeg gentagne gange glemte at købe orange tråd...
Efterfølgende gik den vilde jagt på appelsin orange knapper - de kan åbenbart være svære at opstøve meget større end skjorteknapper.
Farens kommentar: "kjolen er fin, men ligner hun ikke lidt en kassedame fra et tysk supermarked?" Hrmf!
Kjolen er lidt stor - til trods for at den er klippet uden sømrum i siderne, så nervøsiteten for at kjolen ville være for lille når jeg endelig fik skaffet orange knapper var (heldigvis) ganske unødvendig.
Nu mangler jeg (læs: Silje) kun et par appelsin orange strømpebukser ...og måske også en bluse med orange striber eller noget.

fredag den 14. januar 2011
Listetyv
Hmm, efter erhvervelsen af IKEA skamlen har vi fået en lille listetyv i huset. Pludselig kan hun nå og se en masse.
Et par dage efter var det revet ost, rød peberfrugt og gulerødder der var målet, imens jeg lavede risotto.
Abonner på:
Opslag (Atom)