Sidste fredag havde jeg en rigtig øv oplevelse. Ida fik feberkramper, blev blå over hele kroppen og trak ikke vejret.
Jeg er alene hjemme, bare Ida og mig. Hun kramper, hendes læber bliver hurtigt blå (faktisk helt violette), kroppen grå og blålig, øjnene er rullet bagom - lige dér er jeg faktisk sikker på at jeg mister hende! Jeg tror ikke at hun ænser, at jeg forgæves mere og mere intenst kalder Ida, Ida, Ida. Imens kigger jeg febrilsk efter den s... telefon, hvorfor f... ligger den ikke lige ved siden af mig? Inden i panikker jeg lidt, uden på forsøger jeg at holde hovedet koldt, jeg ringer 112. Jeg knuger hende ind til mig.
Hun ligger vandret i mine arme og sitrer. Jeg kan ikke få mig til at ligge hende fra mig - åh hvor går der lang tid inden de tager den telefon.
112 stiller mig videre til en sundhedsfaglig person som kan "guide" mig igennem. Det giver mig alligevel en ro bare at tale med en der ved hvad jeg går igennem lige nu. Efter cirka 2,5 minut trækker Ida vejret igen, læberne går fra violet til pink. Åhh! Det må være et godt tegn. Ambulancen er på vej, uden udryknning fordi kramperne er stoppet. Jeg får ringet til J, da jeg har lagt på til 112 og får sagt der nok holder en ambulance i indkørslen når han kommer hjem. Der triller mine tårer. J skynder sig hjem. Ida er faldet i en dyb søvn i aflåst sideleje på sofaen. Jeg sidder på gulvet, nulrer hendes tæer, stryger hende på ryggen, igennem håret og kysser hende.
Åh, hvor ville jeg gerne have vidst, at feberkramper var så grim en oplevelse. Jeg håber ikke vi skal opleve det igen.
Det jo også fredag den 13. i fredags...
OMG... jeg kom til at græde over dette indlæg.. Det må have været forfærdeligt for en Mor at opleve (kan lige mærke smerten i mit moderhjerte)
SvarSletHerhjemme bliver Mejse bare slap og meget døsig og vil helst ligge ovenpå mig og se Mickey Mouses klubhus... Men det er i sig selv også hårdt at se på, når man er vant til en vild og fræk dampunge... Men ja, ikke så slemt som din grumme oplevelse...?
Michelle; mail mig lige på olize@hotmail - så har jeg noget jeg gerne vil sende dig.. Klem Louise
Sender dig fluks en mail.
SletPuha, dyb indånding! Det var godt nok et grumt indlæg, der gav en ordentlig klup i halsen og tårer.
SvarSletSikken en forfærdelig oplevelse. Har godt hørt om det, frygtet det, men heldigvis aldrig oplevet det.
Tanker herfra om at I aldrig kommer til at opleve det igen!
Pyh sikke da en helt igennem forfærdelig oplevelse - det gør også helt ondt indeni mig at læse sådan en historie, for vi frygter det jo nok allesammen. Godt at hun er ok igen! Kh Lisbeth
SvarSletåh det lyder bestemt ikke rart. Fortsat god bedring til jer.
SvarSletDet er SÅ ubehageligt, og det er næsten ikke til at tro, de kommer helskindet igennem det, jeg håber hun er frisk igen, og denne weeekend bliver god.
SvarSletPuha, sidder her med gåsehud, det må have været så frygteligt...det er så uhyggeligt med feberkramper, har gudskelov aldrig oplevet det med mine egne børn.
SvarSletHåber din lille Ida er okay....du vil nok altid have frygten i baghovedet når hun får feber fremover
Kh Jane
Aj Michelle, føj en oplevelse...kan godt forstå det var skræmmende. Hvordan har hun det nu?
SvarSletFøj, for en grim oplevelse! Fik helt ondt i maven, af at læse dit indlæg.
SvarSletStort kram til dig
Tak for alle jeres søde hilsner - det varmer hver og en.
SvarSletIda har det fint igen, og er sit eget glade-frække-grinene jeg igen :)
Føj. Det lyder som en helt igennem rædselsfuld oplevelse. Har godt nok hørt det skulle være noget uhyggeligt at opleve, men din fortælling krøb altså under huden på mig. Godt at I er ok igen.
SvarSletNej dog sikke en frygtelig oplevelse - jeg begynder helt at græde! Flot at du trods alt handlede så hurtigt og fattet i situationen.
SvarSletHåber ikke I skal opleve det igen!
God weekend!
Knus Pia