tirsdag den 6. september 2011

Smooth food

Silje lavede et stunt i søndags - egentlig var det ikke et stunt, for ideen med stuntmænd- og kvinder er jo at de slipper fra deres stunt uskatte.

Hun kyssede i ordets bogstaveligste forstand dørtrinet, og uheldigvis har dørtrinet til hoveddøren en tynd stålskinne på toppen, som fungerer som vandnæse (?). Og ja, det var lige præcis den som Silje "kyssede". Så vi var en tur på skadestuen med et styk flækket storblødende læbe og en tand vippet ind i munden - av for den.

Tanden sidder der endnu, men skal have ro så den kan sætte sig fast igen og blive siddende indtil mælketænderne står til udskiftning. Ugens madplan bliver lige revideret, i håb om at tanden overlever - derfor står den på smooth food i 14 dages tid.

1 kommentar:

  1. Åh nej, den stakkel.
    Det må godt nok ha gjort ondt ;0(

    SvarSlet