mandag den 12. september 2011

Juhuu - posten har været her

Jeg tror jeg elsker min postmand! Nu skal der drikkes caffé latte, så jeg kan få tæsket smagsvarianterne igennem.

Kissed and made up

Jeg er blevet gode venner med overlockeren igen. Den har ellers været henkastet til et hjørne i flere måneder, da vi blev uvenner over et par sommershorts.

Nu er shortsne hevet frem igen, så de kan blive færdige selvom sommeren ser ud til at være slut for i år- æv!  -håber stadig inderligt på lækre lune sensommerdage inden min barsel er slut.

Listen er lang med to-does, så nu er det op på hesten igen.

Faktisk krævede det genopståede venskab med toyotaen/overlockeren blot læsning af manualen... Hvilket jeg ellers ikke liiige er typen for ;)

tirsdag den 6. september 2011

Smooth food

Silje lavede et stunt i søndags - egentlig var det ikke et stunt, for ideen med stuntmænd- og kvinder er jo at de slipper fra deres stunt uskatte.

Hun kyssede i ordets bogstaveligste forstand dørtrinet, og uheldigvis har dørtrinet til hoveddøren en tynd stålskinne på toppen, som fungerer som vandnæse (?). Og ja, det var lige præcis den som Silje "kyssede". Så vi var en tur på skadestuen med et styk flækket storblødende læbe og en tand vippet ind i munden - av for den.

Tanden sidder der endnu, men skal have ro så den kan sætte sig fast igen og blive siddende indtil mælketænderne står til udskiftning. Ugens madplan bliver lige revideret, i håb om at tanden overlever - derfor står den på smooth food i 14 dages tid.

tirsdag den 30. august 2011

Flagranke søges

Jeg har set en skøn flagranke i plast med blomster og prikker, og nu kan jeg ikke huske hvor og ej heller producenten... Ved du måske hvad jeg taler om? Så vil jeg blive glad!

Farverne var bl.a. lyseblå, hvid, rød og grøn. Hver vimpel er cirka 20 cm lang.

tirsdag den 9. august 2011

Erik Kold - gives væk

Jeg ved han er i høj kurs hos mange, og af samme årsag nænner jeg ikke at smide denne dåse ud hvis nogen kan bruge den. Det er en 1,7 liters dåse med 3 store hjerter, og den har tidligere boet hos min farmor. Den har desværre en flænge (se billedet til højre), men dåsen er tæt.
Eneste krav for at du kan blive den nye ejermand er, at du selv betaler portoen og eventuel emballage for at få den hjem til dig. Vi kan evt. også mødes - jeg bor 10 minutter fra Hillerød. Først til mølle bliver dåsens nye ejermand...

søndag den 7. august 2011

Udsalgs shopping

Fantastisk shopping. Alt leveret til døren for cirka 550 kroner.

lørdag den 6. august 2011

Grillede nektariner med creme fraise og hindbær

Er en anbefaling værd en lun sommmeraften hvor grillen alligevel har været i brug.