Jeg er håbløst
(som i H Å B L Ø S T!) bagud med alt der har med jul at gøre. Jeg får stress bare ved tanken om alle de julegaver vi mangler at købe...
Alligevel er det lykkedes det mig, at få tid til lidt julerier i form at julegodter:
Mit eget ambitionsniveau mangler dog en del konfekt for at komme op på normalens varianter
(hvilket nok er piiinligt mange). Bl.a Nøddetrøfler, Café latte trøffel, Chokolade stjerner, og Marcipanhjerter med hvid chokolade overtræk.
Brunkager har jeg aldrigt bagt før - egentlig er jeg ikke til julesmåkager
(eller småkager generelt - næ, stik mig hellere en chokolademuffin det er noget helt andet!) men bager dem troeligt hvert år, og hælder altid de sidste i skraldespanden i januar... De hjemmelavede vaniliekranse er dog en undtagelse. Det er min farmors opskrift, og i år har jeg fået hendes gamle kødhakker (hedder den det?) til at køre dejen ud igennem så de bliver helt rigtige og dermed lidt ru og ujævne i overfladen.
Men tilbage til brunkagerne: måske er det hormonellaen der kommer op i mig grundet graviditeten. Jeg synes jeg trængte til duften af brunkager, og spørg mig ikke hvorfor!
Silje har været med i fremstillingsprocessen af pebernødder og vanilliekranse. Pebernøddedejen blev spist rå imens hun stod for at skære i små bidder, navngive hver eneste pebernød til rette ejermand - en til onkel Nicklas, en til Silje, en til Maria, en til Morfar, en til Farmor osv...
Under vanilliekranse produktionen stod hun for at svinge armen på den gamle Husqvarna kødhakker, så dejen trillede ud på bordet i lange stænger - hvilket var til stor morskab.
I øvrigt har jeg glemt, at bage Julens grimmeste kager
(det hedder de altså). Jeg har aldrig bagt dem før, men alle siger de smager fantastisk, så det må komme an på en prøve - om ikke andet må skraldespanden få dem til januar.
Det færdige resultat - de minder mest af alt om en mislykkedes cookie af udseende.
