Og så måske lidt alligevel... Min farmor døde tidligere på året, så vi tømmer ud og sorterer. Skabe og skuffer er fyldt med minder som de har formået at samle gennem livet. Jeg har fået den sidste gamle blik kagedåse som lovet. Kagedåserne har en særlig plads i mit hjerte - ligeså har min farmor.
Apro pos hjerte, så ligger dette skønne hjerte i mit skab. Kagehjertet er af plast og stammer hjemme fra min far. Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg lov at tage det med, da også denne kagedåse betyder noget særligt for mig. For mig er det konfektdåsen fra december som jeg husker den som barn - med marcipanovertrukne dadler, marcipansnitter og andet godt. Lige nu er den altså gabende tom, men jeg kan næsten dufte den stå hjemme på køkkenbordet hos min far.
Hjertedåsen i dag frem i lyset, da den sidste dåse fra min farmor skulle have plads i skabet. Helt ærlig så bliver jeg så glad - ja, nærmest lykkelig over den dåse, et stykke plastik, men for mig er det minder - ikke mindst fordi vi mistede vores mor da jeg var 7 år gammel.
Helt tilfældigt fik jeg i dag vendt dåsen om, og det er skam en Erik Kold, et ægte stykke retro som jeg værdsætter ualmindeligt højt.
Jeg har valgt at give dig en blog-award. Kig forbi min blog for at læse mere om den :)
SvarSletMvh. Mivsel