mandag den 10. december 2012

Spiseligt juletræ


Denne bagte Silje og jeg sidste weekend. Nemt og hurtigt lille juletræ – kanterne havde nok være pænere hvis vi (begge) havde haft tid til, at lade kagen køle helt af inden den skulle drysses med sne og pyntes med m&m’s. Et stykke skumfidus udgør det for topstjerne.


Tiden flyver og et minimum af dagslys gør mig tilsyneladende sløv og træt om aftenen, så jeg glemmer at blogge (intet indlæg i hele november måned?!). I stedet læser jeg med hos jer andre i ny og næ... og suser lidt rundt på instagram.

fredag den 21. september 2012

Cool candy

Smølferne forbinder jeg med min barndom i 80'erne, og derfor synes jeg det er lidt hyggeligt at se dem alle igen i legetøjsbutikkerne. Af samme årsag måtte disse med hjem fra vores ferie på Sardinien.
Det er Haribo der har lavet de små sukkersøde smølfer, men jeg er ikke stødt på dem herhjemme.

Der kommer et Sardinien indlæg en dag, absolut et besøg værd hvis du står og skal planlægge næste års sommerferie.

onsdag den 19. september 2012

Hmm

De sidste uger er forløbet med lidt blande følelser. På den negative side tynger det, at jeg er blevet opsagt . Det sætter en del tanker i gang, og nogle dage tænker jeg nærmest ikke på andet. Heldigvis har jeg en lang opsigelse, men vil alligevel hellere end gerne skifte det gamle job ud med et nyt og spændende job med det samme, i stedet for at vente til næste år... Helt ærligt, så kan min arbejdslyst ligge på en teske som det er nu... En følelse jeg aldrig før har haft, uanset hvilket job jeg ser tilbage på (ikke engang avisruten, som jeg hadede i regnvejr)

På den boblende glade side har vi fejret vores store pige, hele 4 år. Fantastiske, dejlige, kreative, temperamentsfulde pige! 
Mit hjerte bobler over af kærlighed til vores dejlige børn, det er med garanti det mest fantastiske og livsbekræftende der er sket i mit liv. Jeg eeelsker, at se dem lege sammen, tumle rundt på gulvet, lave huler, race om kamp med dukkevognene og ikke mindst når de giver hinanden et stort knus.

tirsdag den 4. september 2012

Kan jeg...

...have den her på til bryllup med et par hæle og en lang halskæde? (den er marineblå) 

Min bedre halvdel, så underlig ud i ansigtet da jeg viste ham hvad jeg havde bestilt. Jeg syns jo den er fin, ellers havde jeg ikke bestilt den...

Faste læsere hjælp

En stort tak til Helle, der havde løsningen på at fikse mit "faste læsere" modul som længe ikke havde virket. Løsningen var ret simpel, du kan læse den her hvis det også driller hos dig.

Selv havde jeg overvejet at skifte layoutet ud på bloggen da det også skulle hjælpe, men Helle's løsning var nemmere og langt hurtigere - Tak!

mandag den 27. august 2012

Hovedet på bloggen - billeder

Jeg har vendt og drejet tanken siden jeg fik billederne retur fra fotografen. Kan jeg ligge billeder på nettet, som inkluderer mig? Så man se mennesket bag... Det er for mig er lidt grænseoverskridende, og jeg har vist aldrig lagt et billede af mig selv på bloggen før. Men jeg har lovet det, så her kommer et par af dem:
Billederne er taget af Allan Bjerre.

#1 Før regnen - på toppen af ruinen
#2 Transportmidlet
#3 Regnen og paraplyerne gav et par af billederne lidt impulsiv sydstatsstemning, hvilket ikke var planlagt
#4 Våde, men lykkelige begge to (jeg er gennemblødt helt op til hoften af at gå i det høje græs, men hey vi havde det sjovt!)



onsdag den 22. august 2012

Pink blomster kjole

En god veninde ønskede sig en blomsterkjole til datteren. Jeg havde ikke mere af gule stof, som jeg havde brugt til Silje's, og naturligvis havde butikken ikke mere gult. Kompromiet blev pink.

Resultatet heraf er blevet, at Silje nu ikke gider have sin kjole på, da den jo ikke er pink... eller lilla!