Viser opslag med etiketten kreative ideer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreative ideer. Vis alle opslag

fredag den 16. marts 2012

Gør det selv prikker

Når man har prikker på hjernen, og ikke længere kan købe noget i stil med det man har i tankerne, så går der "gør det selv" i projektet. Her er et test print af hjemmelavet prikket papir. Prikkerne blev dog liiige små nok til det tiltænkte projekt, helt Masking Tape bitte små. Så nu bliver det forfra, og så bliver prikkerne farveafstemt til formålet i stedet.
Jeg ved simpelthen ikke hvordan min hverdag ville fungere uden Photoshop og lidt computer snilde... Jeg er glad for den uddannelse, som jeg desværre ikke bruger så meget i min hverdag.

tirsdag den 13. april 2010

Lap på lap, på lap...

Jeg har påbegyndt et stykke arbejde som jeg ikke aner om jeg får færdigt (læs: om tålodigheden findesi mig til at få det færdigt).

Jeg har kastet mig hovedkuls ud i et patchwork projekt. Planen er at lave en siddehynde/tæppe på ca. 50 x 150cm, til at tage med på ture, rundt i haven og lign. Hvert felt måler 7 x 7 cm så der er et stykke vej endnu. Hvis tålmodigheden ikke rækker så langt, kan det vel altid blive til en taske eller pude.

Sidst men ikke mindst, et par billeder af det menneske som får mit hjerte til at smelte. High five eller 'high fi' som Silje siger.

mandag den 12. april 2010

Ny blogtitel

Argh, nu synes jeg lige jeg fandt på noget ’unikt’ og ville omdøbe min blog til æblekind. Men bedst som man finder på et godt domænenavn er det optaget – sådan er det altid, typisk.

Jeg er så længe jeg husker blevet kaldt æblekind eller søster æblekind, primært af min far. Jeg som navnet også antyder indehaver af et par (skønne) æblekinder...

I en alder af 28 år nyder jeg faktisk lidt, at min far stadig kalder mig for æblekind

onsdag den 7. april 2010

Må eje

Jagten er gået ind for at finde dette skønne Michael Miller stof. Valmuemarker i fuld flor. Dog håber jeg at finde det i fysisk butik grundet stoffets print, det ville være ærgeligt at det var sakset lige midt i valmuemarken...

Jeg er sikker på at det kan omdannes til den skønneste bluse og ditto sommerkjole.

mandag den 5. april 2010

Venter på solen

Jeg havde store planer om at ordne have og drivhus i påsken, men vejret havde andre planer. Det har ikke just været udevejr de dage jeg har været hjemme, derfor blev til lidt syslerier foran symaskinen i stedet. Bl.a. to par sommershorts til Silje, som jeg kan sy spandevis af. I samme fart er det endelig lykkedes mig, at indstille symaskinen korrekt når jeg applikerer - mumler noget om at man måske skulle have læst brugsanvisningen noget før...


De brune her er favoritten. En af dagene må der produceres en matchende bluse i omvendte farver.

søndag den 14. marts 2010

Painting it black!

Jeg har mindst tusind ideer og planer, bl.a. planer med stoffer i mønstre jeg ikke har - måske findes de netop kun i mit hoved... Klippe klistre planer, men jeg mangler tapet. Jeg må på jagt efter en rest tapet.

Onsdag blev en af de mange planer ført ud i livet, soveværelset blev malet! Jeg har også kun set på den kedelige farve i to et halvt år, som jeg ganske vidst selv har valgt, men har HADET lige fra starten. En enkelt væg er malet skiffergrå, faktisk mere sort når man står og kigger på den. Det har gjort soveværelset mere hyggeligt og huleagtigt. Nu kan alverdens nips og tilbehør have pangfarver alt efter humør. Indrømmet virkede det en anelse vildt, at rulle den meget mørke farve på vægen, og mon ikke jeg kommer til at hade den, den dag hvor jeg får endnu en fjollet ide om at dække den med en ny farve...











Bukserne i denim til Silje, som længe har ligget og kigget på mig, er også blevet færdige i ugens løb. Dermed er et par af de mange ideer blevet udført.