tirsdag den 31. januar 2012

Vinderen trækkes i morgen

Skal du nå at være med? Du skal ligge en kommentar på indlæget her for at få et lod i puljen til en ny header til din blog.
Farver, størrelse, billeder m.m. har du selv medindflydelse på. Kort sagt bestemmer du selv hvor meget skrald der skal på farverne - eneste krav er at eventuelle billeder der skal bruges, er dine egne og ikke noget du har sakset fra en anden.

Retro køb

Efter at Ulla viste iPhone ”kassettebåndet” frem på sin blog har jeg ikke kunne få det ud af hovedet. Jeg måtte bare have det! Det har været længe undervejs, men jeg har også kun betalt en brøkdel for det sammenlignet med danske priser. Og så fik jeg oveni købet en gratis film til skærmen med i købet.

Det er ren flash back til BASF bånd, båndsalat og spolen med blyant for at rode bod på netop båndsalaten.



Lige nu jeg har fortrudt lidt, at jeg købte det sorte - min telefon er nemlig hvid. Så jeg har lige bestilt det hvide, og håber det klær’ min telefon endnu bedre. Kassettebånds caset findes bl.a. også i  lilla, lyserød og blå.

søndag den 29. januar 2012

Sidste chance for en ny header

Det er ved at være sidste chance for at vinde en ny header. Alt du skal gøre for at være med i lodtrækningen er, at skrive en kommentar på indlæget her.

tirsdag den 24. januar 2012

Prikker i lange baner

Jeg syede for noget tid siden disse bukser til Ida, mønstret er Elsebeth Gynters. Helt simple bukser uden lommer, bare prikker - og masser af dem!

I dag var frosten og sneen så fin på havebordet, så det var nærliggende at smide bukserne i sneen, og knipse et par hurtige billeder.

torsdag den 19. januar 2012

Old school

Jeg fik et flash back til min egen barndom, da jeg i Netto faldt over denne til den nette sum af 10 kroner.
Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg selv var da jeg havde korkbrættet og de små trædimser, men mindes timerne med det.

Herover har Silje udfra fri fantasi bygget huse og mennesker. Menneskerne startede ud som øjenbryn og øjne (et blåt og et rødt), og voila endte de altså som mennesker. Blomsten har jeg lavet - jeg måtte liiige prøve, bare for nostalgiens skyld (eller noget).

mandag den 16. januar 2012

Husk at du kan vinde en header

Du kan vinde en ny header til din blog. Alt du skal gøre er at ligge en kommentar lige her.

Vinderen bliver udtrukket 1. februar - du har naturligvis selv indflydelse på farver m.m.

lørdag den 14. januar 2012

Favorit lasagne

Overskriften lyder som noget fra Jensens Bøfhus, men det er det dog ikke. Jeg fik for 3 år siden et gratis eksemplar af Tøsekogebogen, da den var netop var udkommet.

Tøsekogebogen henvender sig som udgangspunkt til dem som ikke færdes så ofte i køkkenet. Men selvom jeg ikke er helt på udebane i et køkken, er jeg ret glad for mit eksemplar, ikke mindst pga. opskriften på kyllingelasagnen som er god og spicy.

Der indgår en masse grillede grøntsager, og måske er det dem der gør denne version bedre end den traditionelle.

Jeg har desværre ikke et billede af det færdige resultat, da lasagnen pt står og hygger sig i ovenen.

søndag den 8. januar 2012

Varm chokolade

Denne fra Irma får min varmeste anbefaling. Varmer du mælken i en mælkeskummer bliver den endnu bedre, selv på minimælk - at den er økologisk og fair trade mærket er jeg også vild med.

torsdag den 5. januar 2012

De brune bukser

Endelig fik jeg dem færdige, Silje's brune bukser. De har været længe undervejs, og har ligget næsten-færdige rigtig længe (erhm, i over en måned), fordi jeg hader at lave knaphuller...
Chokoladebrun babyfløjl med lilla blomstret foer. Knapperne skulle have været alm. helfarvede plastknapper, de var ikke til at drive op i lilla uden der var alt mulig dims på.

Gavemærker - Pakke Pimp!

Jeg er svinegod til at glemme kortet til gaven. Enten glemmer jeg at købe det, eller også glemmer jeg at kreere det - og pludselig skal jeg ud af døren og står med en pakke uden kort.

Derfor har jeg lavet mig et ark med manilla gavemærker, helt simpelt "til og fra". Jeg har printet dem på noget glossy karton, som jeg har fået som vareprøve. Så nu har jeg et kort jeg hurtigt kan kaste omkring gaven på vej ud af døren.
Herover kan du finde arket og printe det, hvis du som jeg også tit mangler et kort i sidste øjeblik. Jeg har gemt gavemærkerne som en .jpg da jeg ikke aner hvordan jeg får en pdf ind i blogger - tips hertil modtages gerne, tak.

tirsdag den 3. januar 2012

Længsel

Hun får mig til at længes (helt ubeskriveligt!) hjem fra arbejde.

mandag den 2. januar 2012

Give away - Vind en header til din blog

I anledningen af et nyt år, eller fordi jeg godt kan lide at sidde og nørde med farver og photoshop, er der en header på højkant til din blog. Headeren bliver tegnet i photoshop efter dit ønske.
Eneste krav for udforming, er at billederne du eventuelt ønsker at få på, er dine egne eller billeder du på anden vis har rettighederne til (fx ikke tegneseriefigurer eller lign.) Egne fotos og streger kan nemt indgå.

Vinderen trækkes den 1. februar - brug gerne billedet til at linke på din egen blog.

Du får et lod som fast læser og en kommentar herunder.
Et ekstra lod kan opnås ved at linke fra din egen blog - brug gerne billedet.