søndag den 30. oktober 2011

Pink

Jeg har længe sukket efter Acapulco stolen, og i går endte jeg impulsivt ud med lillesøsteren Condesa i lyserød (ikke just min yndlingsfarve, men det skader ikke at prøve noget nyt).

Da jeg var placeret i sofaen, og pigerne var puttet, blev jeg grebet af en kombination af spænding og mulighed for at donere pengene til et godt formål.
Jeg har selv har haft kræft tæt inde på livet, og mistet i en meget ung alder. Jeg vil altid vide hvorfor jeg valgte at byde på den stol (lyserød eller ej), og pengene er jeg sikker på at Kræftens Bekæmpelse kan bruge på at hjælpe kvinder verden over.

fredag den 28. oktober 2011

Søndag


Søndag gik vi tur omkring Slotssøen og Frederiksborg Slot. Åh hvor jeg savner at bo 5 minutter derfra!
Ænderne og ikke mindst de store svaneunger blev fodret (og mågerne de skiderikker - de er jo ikke sjove!). Svaneungerne er nærmest tamme, og stikker næbet HELT op i telefonen når man sætter sig lidt på knæ for at knipse et billede (eller 15...) af de smukke dyr.

Solen skinnede, og det blæste en del men alligevel var der plads til en is, da vi rundede ishuset.

onsdag den 26. oktober 2011

Syndigt og lidt sundt

Vejret i dag er trist og gråt. Derfor har jeg tilbragt lidt tid i køkkenet med at bage æblemuffins og knækbrød. Derudover fik jeg lavet Louisa's fantastiske Rocky Road, og det er ikke sidste gang. Heldigvis lavede jeg kun en halv portion, for dem skal vi nok få fortæret over de næste par dage.
Æblemuffins med æbler fra haven - skrællen på æblerne er plettet og grim, men tilgengæld er æblerne uden sprøjemidler og voks.
Rocky Road med mørk chokolade, I'm a sucker for dark chocolate!

torsdag den 20. oktober 2011

Loppemarked - mangler du noget?

Margurit grydelapper - dobbelte, cirka 18 cm i diameter (brugte) RESERVERET
Fire træbøjler med sort og rød plastflet - sorte på "bagsiden". Samlet pris kroner. Pris for alle fire 100,- pp

Hæklet håndklæde hvid/pink, i kunstgarn med bændel - mål cirka 28 cm x 50,5 cm. Pris 25 pp
Tre hvide hæklede håndklæder med bændel og solgul kant - mål 33cm x 49cm (kan også bruges som dukketæpper). Pris 70 pp
Gult og hvidt håndklæde - mål 44 cm x 91 cm (brugt) Farverne er naturligvis omvendte i vævningen på modsatte side. Pris 10,- pp
Hæklet (?) håndklæde med bændel, hvid og mørkegrøn (er lysere end på billedet) - mål 35 cm x 53 cm (kan også bruges som dukketæppe). Pris 40 pp
Turkis og hvidt håndklæde - mål 43 cm x 84 cm (brugt, bændel er knækket) Farverne er naturligvis omvendte i vævningen på modsatte side. Pris 10,- pp
Hæklede dobbelte grydelapper, hvide med rød/hvid kant - mål cirka 19,5 cm x 19,5 cm Pris 25,- pp
Skriv en kommentar eller send mig en mail hvis der er noget der har fanget din nysgerrighed :)

En mindre på to do listen...

Jeg har længe hadet den plastik dims af en nålepude jeg har. Men har jeg heller ikke taget mig tid til at gøre noget ved problemet. Nu er der en ting mindre på "to do listen".

tirsdag den 4. oktober 2011

Banankage med bagetip

Banankage

100 gram smør
3 modne bananer
75 gram god mørk chokolade
125 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
150 gram sukker
3 æg
2 tsk vanillesukker (eller kornene af en halv stang vanille)

1½ - 2 modne bananer som fyld (kan udelades)

Smelt smørret i en gryde, og mos de 3 bananer. Chokoladen hakkes groft.

Pisk sukker, æg og vanillesukker til det bliver lysegult og skummende, brug evt. din elpisker. Tilsæt det smeltede smør. Bland mel, bagepulver og chokolade. Bland det hurtigt sammen med æggemassen og tilsæt de mosede bananer.

Her kommer tippet: Hæld cirka halvdelen af dejen i din bageform. Stik grilspyd igennem de hele bananer så spydene danner et kryds (det holder bananerne oppe nede i formen så de ikke synker ned i dejen). Læg bananerne med spydene ned i dejen, og hæld den restende dej over bananerne.

Bages i ovnen cirka 45 minutter ved 175 grader, med grilspydene siddene i bananerne.