søndag den 30. januar 2011

Min lille kunstner

Jeg elsker at Silje tilsyneladende slæger sin mor lidt på. Hun elsker at tegne, og kan få laaaang tid til at gå med det. Et utal af gange har vi diskuteret, hvor vidt farveblyanter og andet skal pakkes sammen fordi vi er på vej ud af døren, i seng eller lign.

Vandfarven fra pakkekalenderen er et hit:
Dyyyb koncentration - bemærk den spidsede mund :)













Kunstværket beundres - se dét flot mor!

lørdag den 29. januar 2011

Surprise!

I aften skal jeg til Surprise Party hos en god veninde - hun ved det bare ikke selv! Med mindre hun altså har lugtet lunten, og kender jeg hende ret så har hun nok fornemmet noget...

Hun er blevet færdig med sin uddannelse, som består af hård fysisk træning og almindelige skriftlige og mundtlige eksamner. Jeg tror hun trænger til lidt selvforkælelse og har derfor købt en 8 Hour Cream (måske har eksamens stress givet et enkelt gråt hår, eller endnu værre en rynke...)













Det fine gavepapir har jeg fundet i Søstrene Grene til den nette sum af 5,94 eller noget - i hvert fald under 6 kroner for en rulle.
Imens jeg har puslet rundt og pakket gave ind, sover hende her til middag i hendes modificerede seng.

Den ene tremmeside er pillet af og erstattet med en sengehest. Hvilket tilsyneladende betyder at man henter alt hvad hjertet kan begære (og sengen kan rumme!) af bamser og lign. Der sover man tilsyneladende godt - imellem 2 x Kaj, kaninen, hunden, musen og alle de andre.

torsdag den 27. januar 2011

Vintermad/børnemad

Her til aften stod menuen på rodfrugtmos med millionbøf - hormonella her, trængte lige præcis i dag til rodfrugtmos af kartofler, pastiankker og gulerødder. Silje er heldigvis vild med det, og skovler det i sig - generelt spiser hun bare alt.
I morgen står den på besøg hos jordemoderen - jeg er lidt spændt på at høre hvad den, snart ikke så, lille spunk mon vejer.

søndag den 23. januar 2011

Oprydning i gemmerne

Efter lidt oprydning i stoflageret må jeg nok erkende, at udvalget tydeligt siger pigemor og at jeg har stoffer, som jeg absolut ikke aner hvad jeg skal bruge til. Andre har en særlig plads, og jeg nænner nærmest ikke at sætte saksen i dem.
Alle stofferne er nu sorteret efter type, og de faste bommuldsstoffer har fået plads i den lille IKEA skab der rummer alt muligt andet kreativt nips. (et skab jeg i øvrigt ikke aner hvor skal være når næste familiemedlem skal have sit eget værelse...)


søndag den 16. januar 2011

Denim spencer

Jeg har længe haft et hængeparti med denne denim spencer til Silje:

Den har ligget klippet og klar, men blev ikke syet sammen da jeg gentagne gange glemte at købe orange tråd...

Efterfølgende gik den vilde jagt på appelsin orange knapper - de kan åbenbart være svære at opstøve meget større end skjorteknapper.

Farens kommentar: "kjolen er fin, men ligner hun ikke lidt en kassedame fra et tysk supermarked?" Hrmf!

 Kjolen er lidt stor - til trods for at den er klippet uden sømrum i siderne, så nervøsiteten for at kjolen ville være for lille når jeg endelig fik skaffet orange knapper var (heldigvis) ganske unødvendig.

Nu mangler jeg (læs: Silje) kun et par appelsin orange strømpebukser ...og måske også en bluse med orange striber eller noget.

fredag den 14. januar 2011

Listetyv

Hmm, efter erhvervelsen af  IKEA skamlen har vi fået en lille listetyv i huset. Pludselig kan hun nå og se en masse.

Først var det de italienske chokolader (der bevidst var stillet op på køkkenbordet), der ellers sirligt var pakket ind i tyndt metalfolie... Folien var tilsyneladende ingen hindring, den var efterladt på gerningsstedet - tyven var ikke svær at spotte...
Et par dage efter var det revet ost, rød peberfrugt og gulerødder der var målet, imens jeg lavede risotto.

tirsdag den 11. januar 2011

Barsel

Snart står der barsel i min kalender, og jeg glæder mig. Jeg er ved at være træt i kroppen, og vil sikkert have godt af at kunne ligge mig lidt på langs når behovet opstår. Desuden bliver jeg så fandens irriteret over, at jeg ikke bare kan som jeg plejer, pga. en smule bækkenløsning.

Spændt på at møde den lille ny, og stifte bekendtskab med ham eller hende. Se hvilken personlighed der er vokset sig stærk inde under mit maveskind. Ligner han/hun mon sin storesøster? Silje har "arvet" alle (ALLE) mine smilehuller, og sin fars lille kløft i hagen (kløften har jeg læst et sted er arvelig, vist med 87% sandsynlighed - så mon ikke også den lille ny får én). 

Når jeg tænker over det, er det lidt vildt at jeg snart er mor til to!

mandag den 3. januar 2011

Sneglekage

Opskriften stammer fra denne bog, og kan varmt anbefales - selvom den rummer en del kalorier (læs: smør og brun farin). 

søndag den 2. januar 2011

Lampe efterlysning!

Jeg har netop set "Lykke" på dr, og efterlyser lampen med de mange farveprikker fra Lykke og Thomas' lejlighed.

Lampen havde relativt stort omfang, og hver enkelt farveprik sad seperat stikkende ud på "ståltråd". Er der mon nogen derude der overhovedet aner hvad jeg snakker om og kan henvise mig til en forhandler af lampen? (please...)

Julens gaveregn

Til mig selv blev det til bl.a.:



















Wacom Bamboo tegnebræt
Krudtugler og kanelsnegle - alletiders bog som jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med.
Normann Copenhagen Grass vase
Vinglas fra Rosendahl (uden vin naturligvis)
Lækkerier fra Origins
Lidt tøj
Øreringe

Julen er pakket væk

Julepynt og nisser blev pakket væk på årets sidste dag. Jeg må indrømme, at jeg nyder den plads det giver at det er væk.













Silje derimod var ikke helt tilfreds med historien om, at nisserne skulle op på loftet og sove til næste jul. "Nisserne må sove i min sækkepude mor" og vups var de hevet ned fra bordet og alle mand (og piger) lagt godt til rette i sækkepuden...